Indlæser
A. Madsen Guld Sølv Ure

Om A. Madsen Guld - Sølv - Ure

A. Madsen Guld - Sølv - Ure er en af de ældste forretninger i Birkerød. Virksomheden blev etableret i 1943 og er i dag drevet af 3. generation af familien Madsen. Butikken har alle årene ligget samme sted, og vores fokus til enhver tid har været at opfylde kundernes krav om kvalitet og service.

Gennem årene har butikken skiftet udseende og er blevet større, men den personlige kontakt til vores kunder er stadig i centrum. Det har altid handlet om, at levere den bedst mulige oplevelse for alle, der besøger forretningen. Professionel rådgivning Vores personale er faguddannet og har mange års erfaring med smykker og ure og kan derfor tilbyde professionel rådgivning i alle henseender. 

Køb dine varer i butikken eller på a-madsen.dk

Vi har længe haft efterspørgsel fra kunder, der ønskede muligheden for at handle hos os uden at skulle forbi forretningen på Hovedgaden 26. Til dette formål har vi nu startet on-line butik på a-madsen.dk hvor vi tilbyder et udvalg af vores varesortiment indenfor ure, smykker og gaveideer. Det er ment som inspiration, og som en lettere mulighed for at handle med udvalgte varer og tilbud hvis du ikke lige er i nærheden af Birkerød. Vi har et langt større udvalg i vores fysiske butik, og endelig har vi som regel mulighed for at bestille varen hjem. 

Så fortvivl ikke hvis du ikke finder det, du søger på a-madsen.dk - du kan altid forespørge på varer du ikke finder via vores kontakformular

Priserne

Vores priser på a-madsen.dk er de samme, som i butikken. Webshoppen er først og fremmest en ny mulighed for at handle med os, når det passer dig og hvis du ikke lige er i nærheden af Birkerød. Her har du har mulighed for i ro og mag at se dig om og bestille den ønskede vare lige når det passer dig. Og følger du os på A. Madsen på Facebook kan du samtidig holde dig opdateret med nyheder og gode tilbud. 

Vi bestræber os på hurtig ekspedition, og leveringstiden vil typisk være 2-5 dage fra ordren er modtaget og betaling gennemført. I nogle tilfælde kan forekomme længere leveringstid, f. eks. ringe i bestemte størrelser, udsolgte varer eller hvis en vare er i restordre hos leverandøren. Du vil altid få besked om en eventuel forsinkelse.

Alle ordrer over 500 kr leveres fragtfrit. Vi dækker ikke omkostninger i forbindelse med evt. returnering, se i øvrigt vores handelsbetingelser.  Du kan også vælge, at levering finder sted i forretningen, så sørger vi for at varen ligger klar til afhentning.

Ønskelister