Urmager

Din lokale urmager

Vores faguddannede urmager tilbyder store og små reparationer på de fleste typer ure. Langt de fleste opgaver løser vi på vores eget værksted, men derudover samarbejder vi med specialiserede værksteder, når opgaven kræver det. 

Armbåndsure 

De fleste almindelige reparationer på armbåndsure omhandler batteriskift, udskiftning af remstifter, reparation udskiftning eller tilpasning af remme og lænker og lignende. Sådanne reparationer kan vi ofte klare mens kunden har et ærinde i byen, eller fra dag til dag. 

Urmagerværksted

Andre sager tager lidt længere tid og kræver måske bestilling af reservedele. Det kan være udskiftning af glas, tabte visere eller tal på skiven, udskiftning af pakninger, krone, osv. I de fleste tilfælde kan vi løse opgaven, i nogle tilfælde hos et af de specialværksteder vi samarbejder med.

For nogle urmærker er det en udfordring at skaffe originale reservedele, og er dette tilfældet vil vi altid henvise til et autoriseret værksted frem for, at anvende uoriginale dele.

I alle tilfælde giver vi altid en pris på opgaven inden den sættes i gang.